Fjordlys Festival 2025

Scala

”Indierock til din hverdagsbrandert”. Sådan beskriver Scala sig selv, når rockbandet begynder at spille deres sange. Så grib en drink, og bliv klar til Scala, når de sætter gang i Vinterpladsen!

Rockbandet Scala både rabler, digter, fortæller og råber op om verdens og hver dags kaos. Vrede morgener og tankemylder-nætter. Du skal derfor forvente sange med stærke tekster, der er fyldt med rodløse og romantiske, længselsfulde undergangsfornemmelser.

På deres nyeste sange er det især gentrificeringen af København, og livets gang i en evigt forandrende storby, der spiller en rolle. Det hele trækker tråde til moderne dansk poesi, 00’er indie New York og hele bandets blodrøde kærlighed til Københavns Sydhavn.

Scala består af Adam, Lasse, Simon og Oliver – og de er klar til at give dig en nærværende og passioneret optræden, når de går på scenen!

Vi glæder os til at se Scala på Fjordlys Festival 2025!

Følg Scala