Fjordlys Festival 2025 – Årets hyggeligste festival i Frederiksværk

FAQ

Her finder du alt du skal vide om Fjordlys Festival 2025

Alt det, du endnu ikke ved om Fjordlys

Fjordlys er et almennyttigt, frivilligbaseret projekt, der på sigt har til hensigt at dele ud af sit overskud til lokale foreninger og fællesskabet i Halsnæs Kommune.

Herunder kan du læse mere om, hvad Fjordlys er for en størrelse

Hvor skal du hen?

Fjordlys Festival har indgået en aftale med Frederiksværk Havn om at låne havnens vinterplads i uge 30. Der er adgang til Frederiksværk Havn via Havnelinien.

Vil Frederiksværk Havn så være utilgængelig i uge 30?

Bare rolig – havnen vil være lige så tilgængelig, som den plejer at være. Det kan bare være, at der er lidt flere mennesker.

Hvad er vinterpladsen?

Vinterpladsen er en stor grusparkeringsplads, hvor havnens brugere placerer deres både om vinteren, så de ikke står i vandet. Når vejret vender og foråret melder sin ankomst, sætter bådejerne deres både ud i vandet igen. Og det betyder, at der i sommermånederne er en stor, tom plads på havnen.

Kan jeg parkere på havnen, som jeg plejer?

Ja, men det er begrænset, hvor mange parkeringspladser, der er på havnen. Vi anbefaler derfor, at du parkerer i byen og går ned på havnen.

Hvilken type musikarrangement er det?

Du kan læse mere om programmet for Fjordlys Festival her.

Derudover er du velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du får et tip, når der kommer nye tilføjelser i programmet.

… og maden?

Det glæder vi os også til at fortælle mere om. Du kommer ikke til at gå sulten herfra.

Hvad med offentlig transport?

Fjordlys Festival ligger belejligt, hvis du ikke bor i nærheden. To af Lokalbanens stationer, Frederiksværk Station og Hanehoved Station, ligger begge 1.400 meter fra vinterpladsen. Du kan derfor gå, cykle eller kravle herhen på ingen tid.

Lokalbanen tager dig fra Hillerød til Frederiksværk på en halv time.

Og overnatning?

Indenfor fem minutter på gåben ligger der en campingplads. Og der ligger én mere inden for 10 minutter på cykel. Og så har Frederiksværk også et hotel! Der er altså rigeligt med muligheder for overnatning.

Aldersgruppe?

Hvad end du er ung, voksen eller ser dig selv som værende oppe i årene, så er vi sikre på, at du hurtigt finder dig til rette på Fjordlys Festival. Altså, hvis du sætter pris på en fadøl, sodavand eller et koldt glas hvidvin i solen til lyden af rar musik.

 

Børn under 12 år, der er ledsaget af en voksen, har gratis adgang. Er barnet ikke ledsaget af en voksen, vil barnet blive afvist ved indgangen.

Jeg undrer mig stadig …

Send dine spørgsmål til arrangørerne på info@fjordlysfestival.dk. Vi ser frem til at høre fra dig.

FRIVILLIG PÅ FJORDLYS 2025

Fjordlys Festival vokser i 2025, og vi har brug for flere frivillige hænder til at sikre, at alt forløber glat ved fjorden. Vil du være med til at skabe en fed festival i havnens rammer? Så bliv en del af holdet og hjælp os med at skabe en endnu bedre festivaloplevelse!